SCHENGEN-LANDENE
VISUMOPLYSNINGER FOR SCHENGEN-OMRÅDET
Dette websted er ikke forbundet med eller ejet af EU. Den Europæiske Unions officielle websted er europa.eu.
Fem europæiske nationer underskrev Schengen-aftalen om afskaffelse af indre grænser i 1958 i den lille landsby Schengen , Luxembourg. Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene var de første til at oprette det, der nu er kendt som Schengenområdet.
Schengen-nationslisten omfatter i øjeblikket 26 Schengen-medlemslande . De fleste af dem er også medlemmer af EU (Den Europæiske Union), mens fire er medlemmer af EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning). Denne artikel indeholder værdifulde oplysninger om Schengenområdet, f.eks:
- Hvad er Schengen-området , og hvad er dets principper
- Oplysninger om medlemslandene
- Visumregler for Schengen-lande
HVOR MANGE LANDE ER MED I SCHENGEN?
Der er nu 26 Schengen – medlemslande . De fleste af dem er også medlemmer af EU (Den Europæiske Union), men nogle er ikke.
Nogle EU-lande, såsom Irland, vælger ikke at deltage i Schengen-aftalen, men andre sigter mod at gøre det i fremtiden. Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien arbejder alle på at blive medlem af Schengen-området.
Antallet af Schengen-nationer forventes at vokse i de kommende år.
SCHENGEN-OMRÅDET OG VISUMFRI BEVÆGELIGHED
Schengen – regionen blev oprettet på grundlag af europæisk fri bevægelighed . Dette skal primært give frihed for Schengen-borgere , men det skal også stimulere handel og samarbejde inden for området. Kernen i Schengenområdet er bevægelighed for talenter, produkter og idéer samt konceptet om en fælles følelse af værdifællesskab på tværs af området.
Efterhånden som flere lande tilsluttede sig, begyndte flere europæiske indbyggere at nyde godt af følgende fordele:
- Bløde indre grænser betyder ingen grænsekontrol mellem Schengen-landene, medmindre særlige sikkerhedsmæssige årsager gør sig gældende
- Internationalt samarbejde for at håndhæve beskyttelsen af de ydre grænser mellem Schengen- og ikke-Schengen-stater
- Fri bevægelighed for EU- og ikke-EU-borgere med en gyldig rejsetilladelse til Europa inden for Schengen-området
Island, Norge, Schweiz og Lichtenstein er de Schengen-nationer, der ikke også er medlemmer af EU . Disse fire lande udgør en særskilt blok, der er kendt som EFTA.
Schengen-zonen dækker i øjeblikket 4.312.099 kvadratkilometer og er hjemsted for omkring 420 millioner mennesker.
SCHENGEN-LANDENE MED VISUM: EN LISTE
I øjeblikket består Schengen-området af 26 nationer . For at besøge dem skal ikke-europæiske personer fra lande, der ikke er omfattet af visumfritagelse, have et Schengenvisum for at besøge dem. Alle disse lande er europæiske, men de er ikke alle medlemmer af EU:
I øjeblikket er der 22 EU-lande, der er en del af Schengenområdet:
Ikke-EU-medlemsstater:
Mikrostater er de facto en del af Schengenområdet:
HVORDAN BLIVER LANDE OPTAGET I SCHENGEN-OMRÅDET?
Landene i Europa skal ansøge om at blive medlem af Schengenområdet. For at blive accepteret skal de opfylde specifikke krav , herunder følgende:
- Implementer “Schengen-reglerne” – områdets regler for grænsekontrol, visa, politisamarbejde og beskyttelse af personoplysninger
- Accepter at tage ansvaret for ydre grænsekontrol på vegne af alle andre Schengen-medlemslande
- Udsted ensartede Schengen-visa
- Samarbejd med retshåndhævende myndigheder i alle andre medlemslande
Før de bliver accepteret, skal ansøgere bestå en “Schengen-vurdering.”
Enhver nation, der tilslutter sig EU, skal også anvende Schengen-reglerne, eller “acquis”, og vil blive optaget i området, forudsat at kravene er opfyldt.
Der er fire EU-medlemslande , der ikke nu er medlemmer af Schengen-området, men som er forpligtet til at tilslutte sig, når de opfylder kriterierne. Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien er blandt disse lande. Kun Republikken Irland har mulighed for at fravælge denne mulighed.
KAN JEG REJSE IND I ALLE SCHENGENLANDE MED ET SCHENGENVISUM?
Ja. Ethvert Schengen-medlemsland kan udstede et Schengen-visum. En Schengen-visumindehaver vil have samme rejsefrihed i hele Schengen-området som en Schengen-borger, forudsat at deres visum er gyldigt, og de opfylder alle relevante visum- eller ETIAS-betingelser (Europe Travel Information and Authorization System) .
En Schengen-visumindehaver kan krydse alle indre Schengen-grænser uden at skulle gennemgå dokumentkontrol, medmindre særlige sikkerhedsforhold opstår. Et medlemsland kan også midlertidigt genåbne de indre grænser (i højst 30 dage) i tilfælde af en alvorlig sikkerhedsproblematik.
Husk, at Schengen-visa kun gælder for EU-lande, der er blevet Schengen-medlemsstater. For Det Forenede Kongeriges vedkommende giver et Schengenvisum ikke adgang til landets område, fordi landet ikke længere er medlem af EU eller en Schengennation.
San Marino, Monaco og Vatikanet er ikke medlemmer, men har åbne grænser til Schengen-regionen på grund af deres beliggenhed og politiske arrangementer. Besøgende med et gyldigt Schengenvisum eller ETIAS-visumfritagelse kan besøge disse lande.
HVILKE LANDE KRÆVER VISUM TIL SCHENGENOMRÅDET?
De ydre Schengengrænser betragtes som tidligere nævnt som hårde grænser. Det betyder, at turister skal igennem dokumentkontrol for at komme ind i Schengenområdet, og at mange tredjelandsstatsborgere (dvs. personer, der ikke er bosiddende i EU eller Schengen) skal have et gyldigt visum for at komme ind i området.
Lande med visumfri status er fritaget for at skulle indhente en Schengen-rejsetilladelse. Fra slutningen af 2023 vil de dog være forpligtet til at få en ETIAS-visumfritagelse, før de rejser til Europa .
REJSENDE, DER HAR ET PAS UDSTEDT AF ET AF FØLGENDE LANDE, SKAL HAVE ET SCHENGENVISUM:
- Afghanistan
- Algeriet
- Angola
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Bahrain
- Bangladesh
- Hviderusland
- Belize
- Benin
- Bhutan
- Bolivia
- Botswana
- Burkina Faso
- Myanmar (Burma)
- Burundi
- Cambodja
- Cameroun
- Kap Verde
- Den Centralafrikanske Republik
- Chad
- Kina
- Comorerne
- Congo
- Cote D’ivoire
- Cuba
- Den Demokratiske Republik Congo
- Djibouti
- Den Dominikanske Republik
- Ecuador
- Egypten
- Ækvatorialguinea
- Eritrea
- Etiopien
- Fiji
- Gabon
- Gambia
- Ghana
- Guinea
- Guinea-Bissau
- Guyana
- Haiti
- Indien
- Indonesien
- Iran
- Irak
- Jamaica
- Jordan
- Kasakhstan
- Kenya
- Kuwait
- Kirgisistan
- Laos
- Libanon
- Lesotho
- Liberia
- Libyen
- Madagaskar
- Malawi
- Maldiverne
- Mali
- Mauretanien
- Mongoliet
- Marokko
- Mozambique
- Namibia
- Nauru
- Nepal
- Niger
- Nigeria
- Nordkorea
- Oman
- Pakistan
- Papua Ny Guinea
- Filippinerne
- Qatar
- Rusland
- Rwanda
- Sao Tome og Principe
- Saudi-Arabien
- Senegal
- Sierra Leone
- Somalia
- Sydafrika
- Sydsudan
- Sri Lanka
- Sudan
- Surinam
- Swaziland
- Syrien
- Tadsjikistan
- Tanzania
- Thailand
- Togo
- Tunesien
- Tyrkiet
- Turkmenistan
- Uganda
- Usbekistan
- Vietnam
- Yemen
- Zambia
- Zimbabwe
HVILKET ER DET LETTESTE LAND AT FÅ ET SCHENGENVISUM TIL?
Du bør ikke have nogen problemer med at få en rejsetilladelse, hvis du er fra et berettiget land og opfylder Schengen-visumkravene. Nogle Schengen-visumnationer kan dog være nemmere eller hurtigere at få tilladelse fra.
Mange variabler kan påvirke dette. Lande som Frankrig og Tyskland er f.eks. populære blandt besøgende og modtager et stort antal visumansøgninger. Behandlingen af dem alle kan resultere i længere sagsbehandlingstider end på mindre populære steder.
Litauen anses for at have den største procentdel af accept . I 2018 blev 98,7 % af litauiske Schengen-visumansøgninger accepteret. Estland, Finland og Island er blandt nationer med høj acceptrate.
NYHEDER OM SCHENGEN-LANDENE
ETIAS et skridt nærmere sin funktionalisering
Dit indhold kommer her EU-institutionerne arbejder på det europæiske system for rejseinformation og -tilladelse [...]
Nedkæmpelse af falske nyheder: ETIAS-rejsetilladelse til EU bliver ikke obligatorisk pr. 1. januar 2023
Dit indhold kommer her Efterhånden som deadline for det europæiske rejseinformations- og autorisationssystem (ETIAS) [...]
Frontex arbejder intensivt på den centrale ETIAS-enhed – kalder det en “revolution inden for rejseområdet”
Dit indhold kommer her Arbejdsstyrken, der arbejder i den centrale enhed i Den Europæiske [...]