20-11-2022
Myndigheder over hele verden er konfronteret med de vedvarende problemer med organiseret kriminalitet og terrorisme. En af de mest effektive måder at modvirke sådanne handlinger på er at beslaglægge kriminelles aktiver og fratage dem de økonomiske midler til at finansiere yderligere terror eller ulovlig aktivitet .
Den Europæiske Union har traditionelt været en stærk modstander af organiseret kriminalitet og terrorisme. Indførelsen af forordning (EU) 2018/1805 , der sigter mod yderligere at beskytte finansielle systemer mod udnyttelse, er det seneste træk i planen.
Siden EU implementerede den første forordning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge i 1990, har virksomheder som banker været forpligtet til at verificere deres kunders identitet, overvåge transaktioner og rapportere mistænkelig adfærd , som de mener kan tyde på hvidvaskning af penge eller terrorfinansiering.
Selvom dette har bidraget til at beskytte finansielle systemer mod sådanne aktiviteter , vurderes flere sikkerhedsforanstaltninger at være nødvendige for yderligere at beskytte medlemslandene.
Ifølge en Europol-analyse blev 2,2 % af de ulovlige aktiver beslaglagt eller blokeret i løbet af et år, og 50 % af dem blev i sidste ende konfiskeret. Disse satser forventes at blive bedre med implementeringen af ny lovgivning i december 2020.
HVAD ER KRIMINELLE AKTIVER, OG HVORDAN BESLAGLÆGGES DE?
Udbyttet fra ulovlige aktiviteter omtales som kriminelle aktiver. I sin kamp mod terrorisme og anden ulovlig adfærd prioriterer EU konfiskation og indefrysning af ulovligt erhvervet ejendom.
At fratage forbrydere deres formue tjener både som en straf for allerede begåede forbrydelser og som en afskrækkende foranstaltning for andre fra at deltage i ulovlige planer.
Lovovertrædere nægtes adgang til deres formue på to måder:
- Indefrysningskendelse : dette forhindrer ødelæggelse, omdannelse, overførsel eller fjernelse af aktiver, som myndighederne ønsker at konfiskere.
- Konfiskationskendelse : den endelige fjernelse af ejendom, der er erhvervet ulovligt af en person eller virksomhed.
EKSEMPLER PÅ BESLAGLÆGGELSE AF AKTIVER I EUROPÆISKE LANDE
- Belgien 2020 : Der blev konfiskeret titusindvis af millioner euro i sagen om en belgisk dømt, der gemte ulovligt erhvervede penge på konti og offshore-selskaber, mistænkelige overførsler blev opdaget til Singapore, Dubai og Monaco.
- Nordirland 2020 : en international hvidvaskoperation blev brudt op, 140 konti blev identificeret i en undersøgelse, der involverede Europol og Interpol.
- Spanien 2019: I et tilfælde var værdien af de beslaglagte ejendomme i alt 70 millioner euro, og pengene var blevet hvidvasket gennem et cypriotisk selskab.
- Holland 2019 : over 260 millioner euro i aktiver beslaglagt i alt. En stor del af dette beløb, omkring 184 millioner euro, kom fra et forlig, der involverede et svensk teleselskab.
DE VIGTIGSTE ELEMENTER I DEN NYE FORORDNING OM INDEFRYSNING OG KONFISKATION AF AKTIVER
Europa-Parlamentets forordning (EU) 2018/1805 fastsætter de regler, som EU-landene skal følge inden 2021, når de fuldbyrder kendelser om indefrysning eller konfiskation udstedt af et andet EU-land.
Følgende er de vigtigste karakteristika:
- Enkelt regulering : ét sæt retningslinjer, der dækker begge indefrysningskendelser, vil blive anvendt i hele EU. Herved undgås problemer som følge af, at der findes flere forskellige retsakter.
- Gensidig anerkendelse : Afgørelser af juridisk karakter truffet i et EU-land vil automatisk blive stadfæstet og fuldbyrdet i et andet i langt de fleste tilfælde.
- Standardiserede certifikater og procedurer : fremskynde processen med indefrysning og konfiskation af aktiver.
- Frister : Konfiskationskendelser skal anerkendes inden for 45 dage. I hastesager skal anerkendelsen ske inden for 48 timer og yderligere 48 timer til gennemførelse af kendelsen om indefrysning.
- Erstatning : ofrets ret til godtgørelse vil blive opretholdt i grænseoverskridende sager.
Fokus i forordning (EU) 2018/1805 er således på at udvikle en fælles politik, som alle EU-lande vil følge, og derved eliminere modstridende og modstridende juridiske rammer.
ANDRE EU-FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF TERRORISME
De nye restriktioner er designet til at understøtte ETIAS (European Travel Information and Authorization System), en ordning, der skal debutere i november 2023 for at supplere Schengen-områdets visumliberaliseringsinitiativ.
Et af de vigtigste mål for ETIAS er at bidrage til kampen mod terrorisme i Europa. I henhold til artikel 4 i lovgivningen skal gennemførelsen af en nødvendig rejsetilladelse:
“Støtte til forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.”
Mens ETIAS overvåger potentielt risikable enkeltpersoners bevægelser og forhindrer terrorister i at komme lovligt ind i ETIAS-lande , er den opdaterede forordning for indefrysning og konfiskation af aktiver rettet mod deres økonomiske midler.
KRIMINELLE AKTIVER: IDENTIFIKATION AF HØJRISIKOLANDE
Identifikationen af tredjelande, der udgør den største fare for EU-medlemmer, er afgørende for at mindske spørgsmålet om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i Europa.
I 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen den første liste over højrisikotredjelande, som siden er blevet revideret og opdateret.
Landene kontrolleres i forhold til en række kriterier, og hvis de ikke opfylder kravene, kan de tilføjes til listen.
Banker og finansielle institutioner skal foretage yderligere kontrol af transaktioner, der involverer et af landene på listen.
FOREBYGGELSE AF HVIDVASKNING AF PENGE VED HJÆLP AF BITCOIN OG ANDRE KRYPTOVALUTAER
I de seneste år har den hurtige stigning i kryptovalutaer givet anledning til opfordringer til større regulering af bitcoin og andre kryptoaktiver.
Det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AMLD5) tager specifikt sigte på dette spørgsmål og gennemfører yderligere love for at forhindre, at digitale valutaer anvendes til hvidvaskning af penge og ulovlig finansiering.
Ifølge Europa-Kommissionen vil der fra den 10. januar 2020:
“I henhold til direktiv (EU) 2015/849 (AMLD4) skal kreditinstitutter og andre finansielle institutioner gennemføre CDD-foranstaltninger (Customer Due Diligence).”
HVAD BETYDER DETTE FOR REGULERINGEN AF KRYPTOVALUTAER I EU?
Ved at udvide direktivet til at omfatte Bitcoin og andre kryptovalutaer betragtes tjenesteudbydere, der har ansvaret for opbevaring, opbevaring og flytning af virtuel valuta, nu som forpligtede organisationer.
Udbydere af kryptovaluta-tjenester skal ligesom banker og andre finansielle institutioner indberette enhver mistænkelig adfærd til de finansielle efterretningsenheder.
Ved at fjerne dette smuthul vil det blive langt vanskeligere for lovovertrædere at bruge kryptoaktiver til at støtte terrorhandlinger eller økonomisk kriminalitet.